En af de mest almindeligt anvendte behandlinger er at øge fugtigheden i skeden med enten geler eller glidecremer.

De fleste kvinder vil opleve tørhed i skeden på et tidspunkt i deres liv. Det kan være ret ubehageligt, da det kan give andre gener, såsom kløe i skeden, svie og ømhed.

Normalt forbinder kvinder tørhed i skeden med overgangsalder. Dette er ikke helt rigtigt, da det kan ske for kvinder i alle aldre. Det er dog et almindeligt symptom ved overgangsalder. Der er imidlertid mange andre årsager.

Årsager til tørhed i skeden

Der er mange årsager til tørhed i skeden. En af de mest almindelige er et fald i østrogenniveauet. Østrogen er et kvindeligt hormon, der holder skeden sund ved at opretholde den normale smøring af skedevæggen samt elasticiteten og surhedsgraden. Når østrogenniveauet falder, bliver skedevæggene mindre elastiske, mere skrøbelige og mindre smurte.

Der kan være flere årsager til et fald i østrogenniveauet. Overgangsalder er en af dem, samt graviditet og amning. Strålebehandling, kemoterapi og hormonbehandling kan også påvirke dit østrogenniveau og forårsage tørhed i skeden.

Den naturlige smøring af skeden kan også påvirkes af visse former for medicin, for eksempel mod forkølelse og allergi, samt af medicinske tilstande som diabetes og forhøjet blodtryk.

Symptomer

Tørhed kan ledsages af andre vaginale gener såsom:

  • Kløe
  • Brændende fornemmelse
  • Svien
  • Ømhed
  • Smerter i forbindelse med samleje

Hvad kan der gøres ved tørhed i skeden?

Da der er så mange forskellige årsager, kan det være svært at finde den rigtige behandling. En af de mest almindeligt anvendte behandlinger er at øge fugtigheden i skeden med enten geler eller glidecremer. En anden måde at behandle tørhed i skeden på er at øge østrogenniveauet.

På apoteket eller i butikker, der også sælger medicin, kan du finde flere produkter til personlig pleje lige fra almindelige glidecremer til produkter, der genopretter den naturlige fugtighed i skeden. Sørg for at vælge et produkt med naturlige ingredienser, der lindrer symptomerne og støtter den naturlige fugtbalance. Multi-Gyn LiquiGel lindrer omgående tørhed, irritation og kløe i skeden.

Vil du vide mere?

Del