Hvad er en svampeinfektion i skeden?

Oplever du kløe og irritation i skeden? Har du bemærket et tykt, hvidt og klumpet udflåd? Føler du også svie omkring skedeåbningen, når du går på toilettet? Så har du måske en svampeinfektion – og du er ikke alene. Helt op til tre ud af fire kvinder har svamp mindst én gang i livet, og mange kvinder lider af tilbagevendende infektioner. Heldigvis er svampeinfektioner ikke farlige, og de fleste af dem kan nemt behandles og forebygges med produkter, som du kan købe online eller finde på dit lokale apotek.

Årsager til svampeinfektion i skeden

Skeden er hjemsted for en lang række bakterier, svampe og andre mikroorganismer, der hjælper med at holde skeden sund og forsvare den mod skadelige mikroorganismer. Men nogle gange forstyrres den sarte balance af mikroorganismer, hvilket kan medføre, at skeden bliver irriteret og inficeret. De fleste gærinfektioner skyldes overvækst af svampen Candida albicans. Graviditet, brug af antibiotika, ukontrolleret diabetes, et svagt immunsystem og et højt østrogenniveau (for eksempel fra visse typer af p-piller) er alle faktorer, der kan bidrage til kraftig svampevækst og dermed øge risikoen for infektion.

Symptomer på svampeinfektion i skeden

En svampeinfektion i skeden påvirker både skeden og vulva, og symptomerne kan variere fra meget milde til svære. Hvis du har en svampeinfektion, vil du sandsynligvis opleve nogle af eller alle disse almindelige symptomer:

  • Kløe og irritation i skeden
  • Hvidt, tykt og klumpet udflåd, som hytteost
  • Rødme i og omkring skeden
  • Hævet vulva
  • Svie under vandladning eller sex

Svære svampeinfektioner, der forårsager ekstrem kløe, kan også føre til smertefulde revner, rifter og sår i området omkring skeden.

Behandling af svampeinfektion i skeden

Standardbehandlingen for Candida albicans er antisvampemidler i form af tabletter, cremer og vagitorier, enten i håndkøb eller ordineret af en læge. Mens antisvampemidler normalt er effektive på kort sigt, kan de forstyrre den vaginale flora og ofte give nogle uønskede bivirkninger. Faktisk får helt op til en ud af tre kvinder en ny svampeinfektion inden for 3-6 måneder efter brug af antisvampemiddel. Multi-Gyn FloraPlus, en naturlig præbiotisk gel, er en mere mild symptombe-handling for svampeinfektion.

Sådan behandles en svampeinfektion

Multi-Gyn FloraPlus er en præbiotisk gel, der behandler symptomer på svampeinfektion ved at støtte de “gode” bakterier og optimere pH-værdien i skeden. Brug Multi-Gyn FloraPlus, når din skede har brug for lidt hjælp, men især når:

  • du lige har haft din menstruation
  • du har haft ubeskyttet sex
  • du tager eller har taget antibiotika
  • du har symptomer som kløe, irritation og udflåd

For at behandle en svampeinfektion i skeden presses gelen ganske enkelt ind i skeden ved sengetid i fem dage i træk. Du kan også når som helst bruge en af enkeltdosistuberne til at booste din vaginale flora. Multi-Gyn FloraPlus er et naturprodukt. Brug det til at få øjeblikkelig lindring af irri-terende symptomer på svampeinfektion!

Svamp eller BV?

Svampeinfektioner forveksles sommetider med en anden almindelig infektion i skeden, nemlig bakteriel vaginose eller BV. De skyldes begge en ubalance i den vaginale flora og kan forårsage usædvanligt udflåd, men teksturen og lugten af udflåddet gør, at de ofte skiller sig ud fra hinanden. Hvis udflåddet er gråhvidt, vandigt og har en tydelig lugt af rådden fisk, skyldes det sandsynligvis bakteriel vaginose. Hvis udflåddet er tykt, hvidt, lugtfrit og ligner hytteost, er årsagen sandsynligvis en svampeinfektion. Hvis du ikke er sikker på, hvad der forårsager dine symptomer, eller hvis du stadig har symptomer efter at have prøvet et håndkøbsprodukt, skal du kontakte en læge for at udelukke kønssygdomme eller andre mere alvorlige sygdomme.